Mekanisk design
Idéen som fundament
Funktion som resultat
Mekanisk design hos Felthaus Engineering er ikke bare formgivning – det er løsningen på konkrete udfordringer i virkeligheden.
Vi forbinder 3D-scanning, CAD og statiske beregninger i ét sammenhængende forløb, hvor funktionalitet, styrke og produktionsevne tænkes ind fra første arbejdsgang.
Du undgår misforståelser, dobbeltarbejde og dyre mellemled, fordi vi dækker hele kæden – fra første idé til producerbar dokumentation.
Design for virkeligheden
Klar til produktion
Vores mekaniske løsninger tager altid udgangspunkt i virkelighedens begrænsninger: tolerancer, materialer, bearbejdning og montage.
Alt bliver optimeret med Design for Manufacturing som integreret del af processen.
Vi arbejder med både nye koncepter og redesign af eksisterende udstyr og sikrer, at din løsning ikke kun virker i teorien, men også i produktionen – første gang.
Digital nøjagtighed
Op til ±0,02 mm
Med avanceret 3D-scanning opbygger vi et præcist digitalt fundament, som resten af projektet hviler på.
Uanset om vi måler på små dele eller store konstruktioner, sikrer vi, at virkeligheden og CAD-modellen stemmer overens. Det reducerer antallet af iterationer, øger kvaliteten og giver et bedre grundlag for beslutninger – både teknisk og økonomisk.
Dokumenteret styrke
Beregnet til belastning
Alle kritiske komponenter bliver dokumenteret med beregninger, så du ved præcis, hvor meget belastning og slitage din konstruktion kan tåle. Det gælder både håndberegninger og FEM-analyser, alt sammen udført med fokus på sikkerhed, nøjagtighed og relevante krav.
Vi dokumenterer det hele i overskuelige rapporter, som kan anvendes direkte i projekter, myndighedsgodkendelser og CE-mærkning.
Samme team hele vejen
Mindre risiko for fejl
Vores proces er designet til at være effektiv, fleksibel og overskuelig. Du samarbejder direkte med det team, der også konstruerer, dokumenterer og verificerer.
Det betyder, at feedback bliver omsat til handling med det samme – og at viden ikke går tabt i skift mellem forskellige aktører. Resultatet er et hurtigere forløb, højere kvalitet og løsninger, der virker i virkeligheden.
Testet og klar
Fra prototype til produktion
Vi sikrer, at dine løsninger er testbare og klar til fremstilling. Om det er en funktions prototype, en enkelt specialmaskine eller en fuld serieproduktion, hjælper vi med at få det realiseret – hurtigt og uden overraskelser.
Du modtager alt fra 3D-modeller og værkstedstegninger til styklister og dokumentation. Og vi slipper dig ikke, før det hele virker, som det skal.
En god løsning starter med en god dialog
Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om dit næste projekt – vi svarer hurtigt og leverer gennemtænkte resultater, der virker i virkeligheden.